Henrik Ibsens skrifter

Ved for nogle dage siden at blive bekendt med ​det brev, De for nylig havde den godhed at sende min hustru, bragtes jeg til i forstærket grad at føle den forsømmelse, jeg ligeover for Dem har gjort mig skyldig i ved ikke i rette tid at frembære min tak for det særdeles smukke og venlige ​digt, hvormed De for to år siden glædede og hædrede mig på min fødselsdag. – Tillad mig herved at opfylde denne min skyldighed og tag mig ikke altfor ilde op at det sker så sent.

Den ​nye udgave af «Gildet på Solhaug» ​bad jeg min forlægger sende Dem, fordi jeg tænkte at det muligens kunde interessere Dem at gennemlæse dette ungdomsarbejde. At De nu beskæftiger Dem med at ​oversætte stykket glæder mig ganske overordentlig; jeg tror, De er særlig skikket dertil og at oversættelsen vil lykkes ualmindelig vel. At De vil finde en forlægger, ​ Reclam eller en anden, tviler jeg ikke på, og kanske De også kunde ​få Deres oversættelse opført på nogle teatre i Tyskland og Østerrig. Men hvis jeg turde tillade mig at give Dem et råd i dette anliggende, så skulde det være at De henvendte Dem til ​en vel renomeret teateragent i Berlin, der da på Deres vegne vilde besørge alt det forretningsmæssige ligeoverfor teatrene. Undskyld i al fald at jeg her indlader mig på disse mig ganske uvedkommende sager!

​Jeg håber at De ikke oversætter fortalen til stykket; den vilde ikke kunne interessere tyske læsere; ja, den vilde ikke engang kunne forståes i Tyskland; dog, jeg antager at De i dette punkt ganske deler min mening.

At jeg ikke sendte Dem mine to seneste skuespil ​ «Gengangere» og ​ «En folkefiende» havde sin grund i at ​disse stykker behandler problemer, som måtte antages mindre at interessere Dem, og jeg frygtede for at oversendelsen muligens af Dem kunde opfattes som en opfordring til at oversætte også disse skuespil, en opfordring, som jeg følte at De ikke med nogen særdeles fornøjelse vilde kunne imødekomme.

Jeg ved ikke om De har hørt omtale ​den voldsomme storm, som «Gengangere» i sin tid fremkaldte i den nordiske presse og hos en stor del af det derværende publikum? Intet teater vovede at opføre stykket. Nu har imidlertid uvejret lagt sig og ​flere teaterdirektører har erhvervet ret til at opføre stykket i den kommende vinter.

Det var os meget interessant at erfare at De nu står i begreb med at ​tiltræde ​en skandinavisk sommerrejse. Vi vil nu blot ønske at den må komme til at foregå under gunstige omstændigheder, og at De navnlig må være heldig hvad vejret angår. Alle beretninger melder om en pragtfuld sommer deroppe iår.

Tillad mig at bringe Dem min bedste lykønskning i anledning af Deres storartede foretagende at ​oversætte «Adam Homo». Jeg betviler ikke at oversættelsen er vellykket i enhver henseende og vil nu snart få anledning til at overbevise mig derom.

Jeg har bedet min hustru om tilladelse til i hendes sted at måtte besvare Deres venlige og elskværdige brev; selv vedlægger hun derfor kun et visitkort med ​opgivende af ​ sin moders adresse i København.

Og nu, kære højstærede frøken, et hjerteligt farvel for denne gang. Gid lykken må følge dem på Deres nordiske tog! Hils Deres ærede familje fra os; ​Heyses ligeså, hvis de er i München, og endvidere de af mine venner og bekendte, som De måtte træffe i de nordiske lande, – ​ Brandes specielt, ligeså ​ hans frue.